Syvfold

jeg kan få sådan en trang til at råbe højt
at jeg er mere end
et forbandet Sigma før rækken af imperfektioner
at jeg er mere end summen af mine fejl

Kære dumme Hele Verden
får jeg lyst til at skrige
hold op med at prøve at forstå mig!!!
det er ikke forbi jeg blev tabt på gulvet
midt i en essentiel Oral fase
at jeg aldrig blev et rigtigt menneske
vi er dybere end det
vi er sejere og stærkere
så uendeligt meget mere sårbare
end det

væk med den smertens smalfilm
glansbilledbarndommen er overfladedyb
hvis du spiller mig baglæns
i den helt rigtige skyggesætning
maler jeg en billedfrise af uerstattelige
minder – mærker, diplomer og pokaler
udtagelser
udtalelser
ar på krop og sjæl

Ja jeg blev slået, skubbet, råbt af
forladt og skræmt halvt ihjel
Ja jeg blev voldtaget
ja jeg har givet det af mig selv til mænd jeg ikke selv ville have
ja jeg har levet en andens løgn i et beskyttende koma
og jeg har ædt skammen fra min fosterstilling
for foden af en piedestal til min opdrifts ære

nu kan du se det
du har hørt det og læst det
jeg har givet dig det
og du må gerne mærke efter
jeg giver dig mig på et fad
bløde konturer og skarpe rene snit

Hold så op med at prøve at forklare mig!
tro ikke på hvad du ved
du kan rende mig Verden
jeg har aldrig bedt dig om noget

andet end min ret
til at være

1 person kan lide denne tekst

Fjern at du synes godt om teksten