Nyeste kommentarer

  • Husker du (2)
    • Delora Montiero: Fed up with obtaining low amounts of useless visitors to your website? Well i want to tell you about...
  • morgen-F (1)
    • Line: Sommer for faen. Tak for legen mens den var go.
  • Fej, for egen dør (2)
    • Torkil: Du har sikkert siddet på den grønne gren og spist hvedebrød hele pinsen :-)
    • Louise: Jeg hørte bøgen kukke pinsemorgen. Gøgen var grøn. Jeg ved ikke om det var godt eller skidt, rigtig eller...
  • Frem-med-ordbogen (5)
    • Niels: But in Piemonte we make the finest Alfa!

Kategorier

Orkaners øjne

[Regi: Lyttebøffer/højttalere, skru op og tryk på play. Just do it! Så gi'r jeg et kæmpesmil.]

I. BJ

Du er storm
der er ro i dit øje.
Og jeg bliver blæst væk til et mere sikkert sted, hvor følelsen holder.
Jeg vil gerne elske dig,
men jeg bliver blæst væk.

Your mind. Blowing me. You’re mindblowing me. Your mind is blowing me.

II. Knitren

Luften skal åbenbart være som ild i mundhulen, og der kommer lyd ud af mig, ubehag, overraskelse og en besværgelse som den hørbare del af energifeltet omkring mig. Shield’s up.

Shield’s down, rid den her uden hjælp. Ingen angst. Åben. Hver en porre.

Med flere sten og mere vand skruede han machomageriet langt ud over termostatens skala; så kan jeg lære det – og alle ved jo, hvorfor indianere ikke har hår på benene. Rigtig godt klaret. Af en flok hvide mænd, griner han.

Hvide mænd samlet for at rejse tilbage til jordens livmoder, mærke hendes varme, mærke os selv, opleve hvor vi kommer fra, huske en flig mere af vort sande formål. Og dele det. Inipi.

Fuldkomment retvisende spejl af moder jords cyklus, af kvinders livgivning og ånder, ånd, varme, hede, kogende, uddrivelse, indblik. Efter to timer i sved, bøn og tårer vakler den helede krop, benene bærer ikke, armene når ikke (vandflasken for pokker) og det er med bæven og stor forsigtighed, at jeg nøgen og på alle fire slæber mig, slanger mig, møver mig ud af ildluften og ind i skovens sommerluft. Efter at have svedt så mange liter ud, at næse, øre, skulder, mave, alt, alt, alt har fået hver sin lille bruser, hver sin taphane, hvor indre vand strømmer ud i evig, to timer lang, strøm.

Og det er edderelektrisk, afladende og opladende, dræbende og livgivende. Derinde i totalmørket, hvor kun sten gløder og urter gnistrer, er vi et. Med hinanden, med verden, med biller og træer og fugle og bjerge og sandkorn og du kan smile alt det du vil og kalde os hippier, men de fleste er salgsdirektører og afdelingschefer og økonomidirektører og administrerende direktører og den slags og i helt respektable virksomheder.

Balance, balance, balance. Indre ro. Zen. Kropsbalance. Sindsro. Banket, svedt, grædt, snottet, tværet ud af ild og vand og ånd. På en tirsdag mellem træer på en tynd tange i Horsens Fjord.

Mindblowing. Som dig. Sindsro, ild og vand. Eksplosivt. Eksplosiv.

III. Ildstorm

Instead of cursing the darkness
Light a candle for where we’re goin’
There’s something ahead worth looking for.
When the light of time is on us
We will see our moment come
and the living soul inside will carry on.

It’s a chance to give new meaning
to every move we make
Through the caverns in the caves
where we come from.

When the light of dawn is on us
We will see what we can be
and the ancient ones can sleep an easy sleep.
In the hallways of the ages
on the road to history
What we do now will always be with us

It’s a chance to give new meaning
to every move we make
In the caverns in the caves
where we come from.

Instead of cursing the darkness
Light a candle for where we’re goin’
There’s something ahead worth looking for.
When the light of time is on us
We will see our moment come
and the living soul inside will carry on.

Light a candle in the darkness
so others might see ahead
Light a candle in the darkness when you go.

(Også: Neil Young)


IV. Hun sagde: Vær lys, ej møl

Energi! Uh, light my fire.

.

.

.

.

.

Vi stod i anden række og det kan godt være hun hed Mona

Vi stod i anden række med fri indføling til musikken, smilende øjenkontakt til hende med det høje hår og armene oppe. Øsregn ødelagde ingen glæde. Datid.

Han trækker hende fast gennem den bølgende masse, de landede omtrent hvor vi stod og var sammen med en flok på vel en ti stykker pustet væk. Der skulle de stå, der hvor vi havde stået. Arme ned, ingen øjenkontakt og indre indføling på off.

Træk vejret. Iagttag.

Grå hættetrøje, skaldet isse, en nakke bredere end hovedet, vældige overarme, små håndled, på den lille side af midt i 30′erne, et par tremmedage i baglommen og en højesteretsdom med personligt væreforbud i vente. Han er nok ikke født sådan. Hun 20 år ældre end han, fordomsskønhed, bevæger sig som Brigitte Nielsen på speed, alt er dejligt. Hun er nok født ubekymret og kan det. De snaver. Hele tiden vender hun sig om og snaver og fniser.

Hans arme danser rundt. Rammer et par skaller eller paraplyer undervejs. Det er vi ikke vant til hér. Som om det er en eller anden lalleglad festival, nej nej, vi jo midt inde i byen og har designersolbriller i regnvejrshåret og skødetasker på skuldrene og Black Berries at passe på. Eller også er vi skolelærerish med meget praktisk regntøj og en dybfølt ret til at stå på netop disse kvadratcentimetre.

Hold op med det der, vi andre skal også være her, svarer massen omkring dem kollektiv igen. Men siger jo ikke noget. Ingen gør noget. Øjnene fryser, fokus forsvinder, alt er ligesom tabt. Og der mumles hørbart gennem decibeludladningerne fra scenen. Og der går ikke mange sekunder, så har den lige så skaldede securitymand, der hver gang står lige præcis dér og ser alt med vågne øjne og sipper af en vandflaske, ja så har han flyttet sig. Aldrig har han noget at lave, men nu, nu er der da noget, han kan tage sig af.

Den store mand danser jo. Og det er dælmene grimt. Gorilla-dans, ikke spor kylling dér. Og var han en spirrevip på 15 år, som de fleste grimtdansende foran plejer at være, havde det nok gået. Men ikke når han ligner en evig voldsdom og så på en fredag.

Hendes glæde taler security ud af det. Hun ligner Hellerup og Vedbæk og Gamle Penge så meget, at security dropper det igen, men ikke slipper ham af syne.

Hun må begrænse ham. Her har hun scoret 110 kg vaskebrædtformet urkraft og grundglæde og syv skålfulde ungdom. Og så må hun begrænse ham, holde ham i snor. Være hans mor. Vi kan ikke have den slags løssluppenhed i Tivoli.

Lidt mere introvert, tak, lidt mere storby. Fat det dog, bonderøv. Ak, nu kysser han mig sgu på kinden og giver en krammer. Et skide blomsterbarn i rockerforklædning.

Nå. Men i aften er der fest igen. K æ m p e f e s t (søde, søde, nøde, nøde, nøde – kom). Yay! Oppe foran, armene i vejret, øjenkontakt, musikken suges helt ind og resten i håret.

- o O o -

[Fredagsbonus: Og denne gang er der måske en sammenhæng? Fordi du plejer at få så meget rock'n'roll, så kan du godt tåle .. altså .. det hører jo med, selvom den her version er art-ish - og hør nu bare indlægslinkene også:

- rigtig god pinse, måske der skal spilles kort? Jeg åbner med en omgang Tina D og lidt fadøl i håret!].