Nyeste kommentarer

  • Husker du (2)
    • Delora Montiero: Fed up with obtaining low amounts of useless visitors to your website? Well i want to tell you about...
  • morgen-F (1)
    • Line: Sommer for faen. Tak for legen mens den var go.
  • Fej, for egen dør (2)
    • Torkil: Du har sikkert siddet på den grønne gren og spist hvedebrød hele pinsen :-)
    • Louise: Jeg hørte bøgen kukke pinsemorgen. Gøgen var grøn. Jeg ved ikke om det var godt eller skidt, rigtig eller...
  • Frem-med-ordbogen (5)
    • Niels: But in Piemonte we make the finest Alfa!

Kategorier

Privatministeriet

Der blev pludselig meget stille i det store gruppelokale.

- Privatministeriet?

Spørgsmålet hang lidt i luften, inden det langsomt dalede ned og lagde sig som en dyne over mødebordene, hvor nogle holdt vejret, andre sad og stirrede ned i bordet, og endnu flere havde travlt med at opdatere Twitter.

- Privatministeriet? gentog statsministeren og så undrende på hende.

- Ja, jeg ville gerne have haft Privatministeriet, gentog hun neutralt. Ikke undskyldende. Ikke opgivende. Ikke insisterende. Bare neutralt.

- Der…….findes…..ikke…….noget…….Privat…….ministerium, sagde statsministeren i et tonefald, man ikke kunne beskylde for at være neutralt. Det var ganske vist neutralt, men alle antog at det fortsat var forbudt at beskylde statsministerens tonefald for noget som helst.

- Nej, men vi kunne jo oprette et, sagde hun.

- Og hvad skulle det så beskæftige sig med? spurgte en partifælle, der altid var på udkig efter ethvert lille halmstrå i den liberale høstak, der så nyt og anderledes ud.

- Privatiseringer. Privatbilismen. Privatbanerne. Privatskolerne. Privatteatrene. Privathospitalerne.

- Disse områder henhører jo allerede under ministerielle ressortområder, indvendte partifællen, der ønsker at være anonym, men hvis navn er vælgerne nogenlunde bekendt.

- En privat hær til opretholdelse af privatlivets fred? foreslog hun.

Der udbrød spontan mumlen langs mødebordene. Gruppen delte sig i to lejre. Den ene lejr diskuterede mulighederne i forslaget, og den anden lejr diskuterede, hvornår der senest var udbrudt spontan mumlen til et gruppemøde.

- Glimrende, udbrød partifællen begejstret, det er da radikal nytænkning!

Med ét blev der meget stille i det store gruppelokale.

- Radikal?

Spørgsmålet hang lidt i luften, inden det langsomt dalede ned og lagde sig som en dyne over mødebordene, hvor nogle holdt vejret, andre sad og stirrede ned i bordet, og endnu flere havde travlt med at opdatere Twitter.

- Radikal? gentog statsministeren og så undrende på partifællen, der fandt tonefaldet foruroligende neutralt.

Mødet fortsatte som om intet var hændt.

 

[Guderne må vide hvorfor jeg troede ugens ord var "privat"... :-) /Torkil]