Syvfold

Hun var faktisk lidt en billig tøs, men hun var fuldt ud bevidst om det, og hun snoede dem om sine lange fingre med sikker hånd. Hun havde sans for detaljen, og det var kun de mest velproportionerede og intelligente drengebørn hun tillod at komme indenfor døren, inden hun smed dem ud igen.
Men ham her den nye, ham var der altså noget ganske særligt ved, og hun kunne ikke sætte en finger på det, men hun kunne ikke holde sig væk. Det er i virkeligheden en længere historie, men det korte af det lange er, at hun blev så besat, at hun stjal hans hjerte. Hun måtte have det. Så hun stjal det.

Problemet var, at Mikkel aldrig havde fået meldt sig som organdonor, og det særlige ved ham var et hjerte rent som guld og ærligt som et spædbarn, der ikke holder gråd tilbage for at behage verden. Så nu begyndte hans hjerte at slå, med en livskraft kraftigere end det nogensinde havde besiddet før. Hun var nødt til at bære det med sig overalt, for at naboerne ikke skulle undre sig over støjen når hun ikke var hjemme. Snart var hun direkte hjemløs, og gemte sig i støjende storcentre og lignende, indtil den dag hjertet eksploderede. Hun skreg. Han fik fred. Resten af sine dage brugte hun i fængslets terror-afdeling, hvor hun kæmpede bravt for at indføre organdonation ved lov, efter at have klippet sine egne langefingre af og snoet dem om lysstofrøret i loftet, hvor det ikke gjorde meget skade.

Synes godt om!

Fjern at du synes godt om teksten