Kvinden i mit synsfelt ånder ind og ånder ud, strækker en rygrad, arme ind, arme ud, hænder foldet sammen og arme strakt over hovedet. Hun er et dyr fra fjerne tider, drage, fisk, løve, hilser solen velkommen, fylder rummet som en kriger, balancerer sig selv og mærker musklerne. Med lethed, hun gør det hele med det som er ynde. Feminint, foryngende, forførende. Jeg mættes af synet mens hun sveder med øvelser og arbejder, snor, ægger sin værkende krop igennem i en pause i dagen.
En skønhedspause. For mig.
Love,
Niels
- o O o -
Visuel og vibrerende bonus: I dag er det syng-med-fredag. Kender du ikke denne klassisk-patriotiske tekst, står den nedenunder. Er du kvinde (eller en lidt tyk mand) og elsker dit land, så ved du hvad du skal gøre. Save the world, please. God weekend.
Oh it seems to me this whole world’s gone crazy
There’s too much hate and killin goin on
But when I see the bare chest of a woman
My worrys and my problems are all gone
No one thinks of fightin, when they see a topless girl
Baby if you would show yours too, we could save the world
Show them to me, show them to me
Unclasp your bra and set those puppies free
They’d look a whole lot better without that sweater baby I’m sure you’ll agree
If you got, two fun bags,
Show them to me
I don’t care if they don’t match or ones bigger than the other
You could show me one, and I’ll imagine the other
Even if you’re really old, theres nothing wrong
Don’t be sad your boobs ain’t bad, they’re just a little long
Show them to me, show them to me
Lift up your shirt and let the whole world see
Just disrobe, show your globes and a happy man I’ll be
If you got, dos chichi’s,
Show them to me
I’ve met a lot of them, but never one I’ve hated
Even if you’ve had thirteen kids and you think they look deflated
Theres no such thing as a bad breast, I believe this much is true
If you’re a big fat man I’m a titty fan and I’d love to see yours toooo
Show them to me, show them to me
Just like the girls gone wild on T.V.
Just lean back and show your rack and I’ll be in ecstasy
If you got two casabas
Show them to me
All the world will live in harmony
It’ll do you good, it’ll give me wood, we’ll make history
If you love your country, I’m gonna say it one more time,
I said if you love your country yea
Then stand your ass up and show them big old titties to me
Jeg holder af toner.
Jeg holder af akkorder.
Jeg holder af fingerspil og trommestikker og plekter og stampen i gulvet.
Jeg holder af basstrenge og englebasuner.
Jeg holder af kaffemaskinebobler og hvid støj og motorvejssummen og bægerklang og af lærketriller, tåresnøft og glædessmask.
Mest af alt holder jeg af orkesteret i din kælder, baby.
Og af vores kombinationstone under dobbeltdynen.
Love, lots & lots,
Niels
- o O o -
Nogle sange siger omtrent al livsvisdom på kort tid, ikå?
Hun er langt mere end eksalteret, en forbindelse af følelser giver hende aura af indre og ydre eloxering og af og til den dyrebareste lueforgyldning. Så skinner hun enestående smukt, tiltrækker smil og gnister i øjne. En anden sagde: Når vi lader vores eget lys skinne, inviterer vi ubevidst andre mennesker til at skinne med.
Thank God it’s friday, you crazy diamond. Ja, også dig.
Der er nogen der stjæler hans ord. Nej, det er værre, det er ikke enkelte ord, det er hele sætninger, vendinger og afsnit der stjæles. Hugges ud af ham inden tanken er færdigformuleret, inden han har rundet det af så den passer til hans her og nu. Inden han ved hvilken sammenhæng de passer ind i og hvilken mening de i virkeligheden skal give. Inden alt dét, er der nogen der stjæler dem og publicerer det hele, sat sammen i nydelige kolonner, under et navn der end ikke tilnærmelses vis ligner hans.
Nej, det er ikke noget han bilder sig ind. Det er ikke en fantasi, opstået i forvirringen hos en fordrukken Hellerupfrue, eller en undskyldning hos en forsumpet poet der ikke selv kan skaffe materiale, så han kan få sit fix af raslende ordsammensætninger og dryppende længsel.
Det er fakta. Han kan bevise det, kan han! Der er nogen der æder sig ind på hans tanker og på mystisk parapsykologisk vis, kopierer hans spirende ideer og klistrer dem ind i en hverdagsbetragtning han kun svagt kan genkende. Det ville være ok, hvis han så bare kunne bruge dem igen. Skide højt og flot på, at de allerede var brugt en gang; knejsende sætte dem ind i HANS sammenhæng og punktere det andet, ved at flette dem ind i den verden de kom fra.
Så meget mere mening de ville give her, ikke? Kom hjem til far, kom hjem til meningen, kom hjem til kildens udspring! Kom!
Men han kan ikke. For de er klistret fast til den anden. De kan ikke rokkes ud at hendes tavse mund og ikke tvinges ud af hendes brændte fingre. Hun har stjålet dem har hun; og det værste er, at han så ingenting har. Ikke ét eneste ord tilbage af dét der var hans. Kun floskler og ubehjælpsomme rim, kun citater af større poeter og små dumme stavefejl.
Og alt æren tager hun også. Dumme ko. Hun kan ikke engang bruge det til noget. Sidder bare dér i sin Monalisa-tavse tilstand og smiler skrabet, mens hun bladrer videre.
Det han skal have luret er hvordan hun gør det. Er det mens han sover? Har hun puttet noget i kaffen eller går han i søvne? Opsnapper hun hans mails eller kan hun bare på unaturligvis stille ind på hans tankebølger og loade det ned i tastaturet?
Eller trækker hun det ud af hans mund med sine kys? Er suget i maven ikke sødme og forventning, men i virkeligheden et let undertryk, mens hun suger hans hjerne for ord? Ja. Dér er det.
Magien opstår af og til i klæberen mellem to materialer, hvor emulsion hærdes i mørke; hårde flader limes tættere sammen som insisterende kind mod kind. Sind vævet i sind. Og så sidder den der, fast.
Proces, udvikling, varme, fordampning, kemi og fysik.
Flisebeklædt kan mand mmmmåske godt trænge til at blive. Mosaik. Stykke på stykke. Bid for bid. Dekoreret med nyt. Proces, udvikling, varme, fordampning, kemi og fysik. Det er vist også så moderne? Igen. Altid.
Egen forgørelse virker kraftigst, et ekko af andres, tidlige.
Variationer over ‘jeg er ikke god nok’ runger i ensom tomhed.
Hekse, trolde og dæmoner flytter ud fra mørket under sengen.
Op i hovedet.
Der fandtes et rygte som ingen kendte til, en viden som ingen besad. Det var før at de vidste og inden at de så og uden at nogen egentlig ville.
Men de lo og de drak af de florlette tanker. De åd og de sank lidt i grus. De fangede de gnister de ikke kunne nå, dansede med skyggerne udenpå og trak spor henover viljen.
Men vinden den vendte og myggene stak. Og nætter blev tunge og spidse.
Huden blev kold mod skæret af ild, fugtig af ånde og strimet af smil der var stivnet.
Og himlen blev flænget i blodbad. Af guldstøv, sandkorn og vilje. For der fandtes en viden som de vidste de så, og om dagen florerede en drøm.
Orv, se. Hans øjne fik eget liv. Ikke nødvendigvis sådan et, som kaldes liv i øjnene. Det var mere det, at de drejede helt sindssygt meget af sig selv, fulgte hendes former, ledte efter hendes øjne imens resten af ham var på vej til at forberede sig på blive genert over de frække øjne, der ikke lod hende være. Lad hende nu bare være.
Arghh, lad være. Hendes øjnekrog fangede med det samme blikket fra de frække øjne og fra hendes kvikke krog udgik signalerne til hjernen som kortsluttede fornuften og lavede en lynkobling til at stå sådan mest på det ene ben på den der måde der krummede kurverne på den der måde som øjne kan li’. Og hun blev lidt flov over sig selv.
Flov, nej, ikke nu – jeg vover det, tænkte noget i ham og tændte det der i øjnene som kaldes liv. Ikke være genert, hans frække øjne med eget liv og nu med meget liv og smil i, de havde jo ret. De så det rigtige. Med det samme. Hun er sgu da for lækker, bragede en ur-røst, men sådan lyder det ikke i mænd, det er mere en følt konstatering, men det lyder ikke så maskulint som at kalde det en ur-røst; i virkeligheden er det en følelse, en aha-oplevelse og mærkes først og fremmest så hjernen fyldes med varme og så er det nu, der ikke må komme frygt indover. Frygt duer bare ikke, og derfor frygter han den.
Skal jeg frygte ham? Er han ligesom de andre, lynhurtigt var dén stemning i hende. Hun var fri af og på græs, evigt græs synes det af og til, og hold op hvor føles græs grønnere herude end derinde, hvor hun havde været. Hun skruede ned for frygten og op for frygtløsheden og den mødte ham i øjenhøjde, mødte hans blik som fortalte hende, at hun da er for lækker og sugede sig fast i hende. Hun følte sig set. Hun følte sig klar til at strække ud, spjætte med benene lige i vejret og lade kvinden komme frem i verden. Staldkåd efter indespærring.
Han mærkede hvordan noget i ham var irriterende indespærret, det voksede, og han er på vej til at blive stålkåd og andet i ham var nu stålsikkert og det førte hans ben til føre resten af ham over til hende. Hans øjne var rolige, fandt hendes, holdt om dem med stålblåt, kærtegnede begge hendes sinds kanaler, var forsigtig med ikke at tabe noget og holdt godt fast med viljen.
Ja, tag fat, lynede hendes blå verdener og sendte silkevåde ilninger til der hvor hjerne og rygrad forsvinder i fryd.
- o O o -
Men, men, men det er fredag og der er bonus og vi skridter sammen med resten af København ind på plænen, ta’r armene op og går lidt amok:
Muskler dråbesveder af bevægelse, vejret har sandelig taget sig sammen med et tempo omkring siesta, jasminerne visner hen i blå himmel og jordbærplanter storproducerer våd sødme. På en ø skuer en kvinde over vandet, på herrens mark vandes kvier til skuet, bier summer, blomster skæres og sættes i vand. Muler blødere end muligt rækkes frem til klap og kæl, magiske dyrs pragt og pleje belønnes, mennesket amok i andre arters arten. Venskabelighed udfordres af kamplyst og pointdyst, tæt luft over græsengen flimrer og en hingst gør det, den har fået besøg til. I heden, på heden, med heden, over heden, under heden, ved heden, før heden, efter heden – heden er liv, fuldkommen og tages dryppende. Nu-heden.
19. marts 2010, 08:19 
Synes godt om!
Tags: 
Nyeste kommentarer