Syvfold

Det var i den mørkeste middelalder. Der var ingen lamper til at oplyse de stinkende, smattede gader efter mørkets frembrud. Der manglede også oplysning på et folkeligt og et åndeligt plan. På den tid troede man på hvad som helst. Men ikke på hvem som helst. Næh nej, den mest indflydelsesrige havde magten til at bestemme hvad som helst over hvem som helst. Og indflydelse havde man, når man kunne frembruse med en adelig titel. Eller fremvise guldpenge.

Og så var der dem, der hverken havde penge eller adelige aner. Men de havde magt. Som de adelige var deres magt funderet på andres antagelser om deres formåen, kunnen, hekserier og forgørelse.  Inkvisitioner, offentlig henrettelse og ydmygelse var blot nogle af deres arbejdsvilkår. Hver gang en heks var blevet brændt på bål et eller druknet i en nærliggende forplumret sø, var der en vis tilfredsstillelse og ikke mindst lettelse at spore hos både bonden og hans godsejer. Når nu de tænkte over det, så var der jo intet forgjort i deres gerning. For godsejerens ko kan jo ikke bare falde død om på marken, når en tilfældig, simpel kvinde passerer gærdet. Det må være et bevis på, at hun kan sende onde øjne og besværgelser med stor kraft. Hun udøver simpelthen heksekunst og sort magi hvor som helst og når som helst.  Der er derfor ingen grund til at føre bevis for, at den samme kvinde også har hjulpet adskillige af byens børn sikkert til verden og op i deres overlevende mødres favn eller at hun har opdaget betydningen af, at naturen rummer materialer til et meget raffineret medicinskab.  

Ja, det var dengang  i den meget mørke middelalder.

For en nutidig opdatering på emnet: Læs dagens udgave af MetroXpress side 14. http://www.metroxpress.dk/dk/nyheder/

Synes godt om!

Fjern at du synes godt om teksten