Nyeste kommentarer

  • Husker du (2)
    • Delora Montiero: Fed up with obtaining low amounts of useless visitors to your website? Well i want to tell you about...
  • morgen-F (1)
    • Line: Sommer for faen. Tak for legen mens den var go.
  • Fej, for egen dør (2)
    • Torkil: Du har sikkert siddet på den grønne gren og spist hvedebrød hele pinsen :-)
    • Louise: Jeg hørte bøgen kukke pinsemorgen. Gøgen var grøn. Jeg ved ikke om det var godt eller skidt, rigtig eller...
  • Frem-med-ordbogen (5)
    • Niels: But in Piemonte we make the finest Alfa!

Kategorier

Dreistein & & co.

Mandag den 27. juli 2037

Der var ingen, der rigtigt troede på Thomas Dreistein, da han første gang lancerede sin forretningsmodel med at se ind i fortiden.

- Det er der ingen fremtid i, sagde hans forældre.
- Du bliver klogere med tiden, sagde hans venner.
- Husk at det er din tur til at købe ind, sagde hans kone.

Kun barndomskammeraten & co. troede på ham, og under navnet ”Dreistein & & co.” kastede de sig ud i den hidtil uopdyrkede nichevirksomhed at forudsige fortiden. Dreisteins styrke var, at han aldrig selv tvivlede på sin ide. Han spurgte således aldrig sig selv: ”Hvorfor har jeg kastet mig ud i det her?” Han var nemlig klog nok til at vide, at hvis man kender svaret på et spørgsmål, stiller man det ikke til sig selv, medmindre man har brug for en doktor eller allerede har en spindoktor. Og kender man ikke svaret på et spørgsmål, spørger man nok nogen andre. Dreistein kendte ikke svaret, så han spurgte tit andre. Men de kendte ikke svaret, hvilket fik dem til at tvivle på hans forehavende.

I begyndelsen gik det godt. Dreistein & & co. så f.eks. ”en oliekrise engang i det 20. århundrede”, ”trådløs bygas” og ”de tre verdenskrige”. Evalueringer dokumenterede en acceptabel træfsikkerhed inden for den normale tolerancetærskel i branchen.

Men som mange andre har måttet sande (f.eks. Folkekirken, kommunismen, sporvognsfabrikkerne og Anders Fogh) viste det sig nødvendigt, eller i hvert fald hensigtsmæssigt, at udvikle den oprindelige forretningsmodel en anelse.
Dreistein & & co. indså, at der trods alt var større efterspørgsel på fremtiden end fortiden, undtagen i visse dele af det tidligere DDR. Begge var således meget inspirerede af en afhandling i Det Bedste, der gennemgik berømte spådomme, der er gået i opfyldelse:

”Engang vil en kvinde sige noget til en anden kvinde, og næste dag vil to mænd blive meget stille.”
”Michael Jackson vil dø.”
”Hvis jeg placerer denne tegnestift her, vil jeg skifte skole senest til nytår.”

Dreistein & & co. lancerede derfor modellen med at ”se fortiden i fremtiden”. Konceptet var at se ind i fortiden fra en position, der lå så langt ud i fremtiden til, at man stadig ville se ind i fremtiden, når man så ind i fortiden. Og omvendt.
Der viste sig at være stor interesse om de første resultater af deres koncept, hvor de fra en position omkring 2065 kunne se i fortiden, at efter 2009
- ville Danmark igen få en konge
- ville finanskrisen holde op eller i hvert fald bliver glemt
- ville Brøndby og muligvis også AaB atter sejre i SAS Ligaen

Men da først Danmark havde fået en konge, og man havde glemt finanskrisen, og Brøndby havde vundet (på et tvivlsomt straffespark) løb Dreistein & & co. tør for ideer, og deres unikke retrospektive, fremadskuende koncept smuldrede.

& co., der i forvejen var involveret i en lang række selskaber, forlod Dreistein, men han nægtede at give op og ernærede sig siden som ghostwriter for politikere, sportsfolk og TV-kendisser, der ønskede at skrive deres erindringer på forhånd.