Så maler hun sine øjenvipper tunge: lægger dem som synlige åg over sine skuldre.
Så slipper hun et suk: farver luften dybrød og forlader rummet uden farvel.
Så toner hun rummet stumt: efterlader kun en rungen af ophør.
Så lukker hun døren: kalder på tyst applaus.
Synes godt om!





Nyeste kommentarer