|
||||
|
|
Af Niels,
 19. februar 2010, 02:19 Jeg holder af toner. Mest af alt holder jeg af orkesteret i din kælder, baby. Love, lots & lots, - o O o - Nogle sange siger omtrent al livsvisdom på kort tid, ikå? Af Niels,
12. februar 2010, 10:10 Og når dagens sidste cigaret spreder tankerne og fokuserer på fremtid og fortid som det nu kommmer sig, så er der ro på. Ikke flere brandøvelser, ikke flere iskolde vandgange. Ikke plads til kaniner eller kindheste. Farvel til afslag og nedslag. Fløjlsnat eller sommerskat, det kan være det samme. Tanker opløses, viden går tabt, dagen er ovre, søvnen ligger og venter, strækker sig doven, smiler og ser imødekommende op. Tag mig, gå ind i mig, vær et med mig. Men tag lige en smøg mere først. Nu hvor der ikke er cigaretter at ende dage med, klares verden endnu mer’, fri af røgtæppet, nystrøget og velduftende. Sprød, frisk, forførende. Som purrrr’ende kurver i sengen, som lysende øjne og lokkende læber. Livet vil ingen ende ta’, det vokser og gror, synes han som han sidder og gør en lille smule status, fokuserer på et punkt i havneløbet, hvor solen skaber ild og synker bag huse. Når han elsker livet, tør han. Det. Hele. Manden i solnedgangens gyldne tanker. If you can dream it, you can do it. Just do it. Ugh. Love, truly - o O o - Fredagsbonus med klassiske vrid i dine hofter og rytmehans i fødderne: Af Niels,
5. februar 2010, 01:02 På Manhattan, New York, skider finansfyrstetoppen ikke kun på det hele, de gør det på toiletter med luft-til-gulv-vinduer og svimlende høj udsigt til Frihedsgudinden, som de kan se lidt ned på. Irgrøn og isoleret på sin ø, som hun er, omgivet af månen og himlen, Hudson og havet. Sejlfisk er havets hurtigste, de skyder af sted med 110 kilometer i timen som en hyldest til aquadynamiske principper, som overgår alt, vi kan designe og fremstille. Det gør det meste, overgår det, vi kan. I løgformede kupler på havets bund udklækker mennesket de første oceanauter. Opdager lidt mere af skjulte og glemte mysterier. Under to atmosfæres tryk heler sår hurtigere. Hår og negle vokser langsommere. Engang trak månen for alvor i havet. Engang var der fire gange mere tidevand end i dag. Engang var dagen blot seks timer lang. Og dagen vokser stadig, en brøkdel af et sekund lægges til hvert århundrede. Hver dag er ny, aldrig som den i går. Dagen forlænges. Holder kloden, fordobles døgnet. Imens stikker Månen af, fjerner sig fra os, tidevandet bliver svagere, Jordens balance ændres med månens aftagende funktion som det tredje stabiliserende ben mellem trækket fra Solen og Jupiter. Roligt flyttes havenes udbulning til et nyt bælte på kloden, hvor vandstanden stiger hundreder af meter, skaber nye dyb. I havets grave opstår rifter i oceanerne, hvor siderne vokser fra hinanden med to centimeter om året, omtrent lige så meget som en negl vokser på samme tid, her opstår nye have. Klodens evige vokseværk flår rundt med os. Og får os til at åbne hjerter, bankkonti og skræk. På tredje sal kravlede 48-årige Jens Tranum Christensen den rigtige vej og hurtigt ind under et bord. Fem døgn lå han i ruinerne. 110 timer bankede og bankede han. For sig selv. Med de andre. Til dem, der ledte. Det var først til allersidst, at nogen hørte ham. Fire timer flyttede de brokker, til allersidst bugtede de forsigtigt en slange med vand frem til ham. Jens Tranum Christensen var dehydreret mentalt og fysisk, han gik ind i sin helt særlige drømmetilstand, hvor han var beskyttet, hvor han havde enorme kræfter og kom forandret ud med blå mærker på ryggen og en jernvilje, tørstende efter liv, tørstende efter at være ét med livet og de ofre, klodens liv skaber. Livets forandring er lille, men føles enorm, er en kraft, der skræmmer eller fryder i sin ustoppelige vilje. Hvil i fred, Haiti, hjælpen er på vej, du er for evigt ny. Havet, månen, floden og fyrster skælver med dig. Vi kan kun skælve. Og efterskælve. En vinteraften i vort ø-rige mødes to mennesker for første gang. I præcis samme øjeblik, i et uendeligt splitsekund, hvor ingen bagefter i detaljer kan forklare hvad hændte, dér tiltrækkes kontinenter i voldsomme indre skælv, skaber et tryk som heler, bevægelser som river ned, omformer, genskaber og åbner for det, som ikke kunne ses, måske glemt, men altid savnet. Skridt standser, fire fødder vender nu samme vej og de må gå sammen. Kan kun det. Ulvemånen trækker med sin stabilitet i dem og havet. De er viljeløse og aldrig før så bevidste om hvad de vil. Må. Skal. Klart som havet, stort som gudinden, livets egen nødvendighed. Intet er som før. Intet er aldrig som før. Friheden er stor, vandrer med al sin ro fra øen og ud i blodets flod med sine store fødder i det skvulpende, oprørte hav omkring de to. Hun tænder alt med sin fakkel og kvinden lyser, manden gyser. Livets cirkel er komplet. På vej op ad bjerget sætter de to sig tættættæt, betragter dalen og pakker forandringens gave ud i ærefrygt og ydmyghed. Og tager imod den med tak. Mens alle fiskene i havet svømmer videre, negle gror, sår heles og mennesker vokser til at være lidt mere et med sig selv og alt. Love, really - o O o - Fredagsbonus, pump up the drums, føl dem, dance away, baaaaaaby:  Tags: bevidsthedsniveau, forgørelse, jedi, kærlighed, programmæssig, staldkåd, viljeløshed, væde | Kategori: fredag |
Af Niels,
15. januar 2010, 07:07 Skyer prikker hilsen fra sommerdage, savannen, steppen, høje horisonter, rød ørkenmorgenhimmel i Nordsjælland. Januar tyveti. Indkøbsseddel efterlyser kattegræs, Kanonkongen overrumples af højtgearet nordjysk akvariekækhed og Szhirley er åbenbart gravid med måske hele Gammel Kongevej. Bare græne rækker op i nuancer af blåt. Få blik senere flyder himlen sammen i dansk normalvinter. Grå skyer på gråt lærred. To måneder mere og det hele vil føles som en vågnen fra komahjernedød, som et parallelt liv langt fra det sande jeg. Livets cirkel henoverover hvælvet. I svæglet ligger ordene. Forår, awakening. Himmelhilsenen når højt op. Så lad det da være forår, sommer og hot. Jær, jær, jiær. - o O o - Fredagsbilleder: Af Niels,
18. december 2009, 21:05 Frostbidte kinder, knæfald for diamanttræer, smilende lys gennem fedtet rude, brun sæbe i kryds, isbaner før kryds, baghjulstrunkken bagdelsdans og i radioen tales om ’storm’ imens fnug daler roligt i nærmest perfekt lodrette baner med snevejrets hypnotiske ynde. Inde tales global opvarmning med forkølede sorte, brune, gule og røde næser. Herrer Præsidenter og fruer Regeringschefer, for 14 vintre siden var her arktisk, vejene lå som dybe dale i bunde af diger som skar i snelandskabet. Vidste De, at 14 vintre er gennemsnittet for, hvor længe den hvide jul lader os vente, os her? Vidste De, at vi slet, slet ikke kan vente så længe. Hører De. Vi kan slet, slet ikke tåle at vente så længe. Vi er skabt til sne og vaskere og sjap og pudder og istapper i solen. Tag det med i Deres aftale eller i den næste – flere hvide vintre hér. Merci. Thanks a lot. Get out there inden De gets out of here, her gør vi det med varme sokker (måske to par), tætte støvler, ulden trøje, hue, halstørklæde, goretexhandsker, fleece, foret anorak. Mindre størrelser lynes inde i flyverdragt og maskinstrikkede elefanthuer. Større i elefanthuer tisser på liggeunderlag. Hvid vinter med masser, masser og masser af sne. Det er godt for Deres forkølede røde næse. Glædelige kolde og så varme kinder. Engle med ryggen nedad. Mænd med rul og skub og gulerod. Også syd for polarcirklen vendte de lyse nætter smilende tilbage. God rejse hjem. Forrygende forårsligt i øje og skævt smil. Yes we can! Love, Af Niels,
11. december 2009, 13:49 højere bevidsthedsniveau mindre at sige. all ears. ordsammensættebehov dækket. måske. - o O o - Fredagsbonus med nye fænomener: Af Niels,
4. december 2009, 04:12 Jeg ved ikke ret meget om Hvidovre og jeg er ligeglad. Ligeglad med at Hvidovre ligger glemt bagved Vigerslevvej og Rødovre og motorvejen. Det er jo der, det er, og det er jo sådan, det er. Glemt. Kører man ud i verden og kører man igen ind til byen, ligger Hvidovre på højre hånd og jeg er ligeglad, for Hvidovre er skjult bag støjvolde og frakørselsramper, og selvom jeg ikke havde set skiltet ville jeg også være ligeglad, for jeg skal ikke bruge dén afkørsel. Kører jeg galt på motorvejen kan de lappe mig sammen i Hvidovre, men jeg er ligeglad med, hvor de kører mig hen og sætter lapper på, bare de kører og lapper. Og jeg kan få lov at komme hjem igen og fodre katten. Hvis jeg var gravid, kunne jeg føde eller abortere eller gå til kontrol i Hvidovre, det er de vist ret ferme til i Hvidovre, til forløsninger og lytterør i træ. Jeg er ligeglad, jeg skal ikke føde eller lyttes på eller være far igen. Og jeg kender ikke ét barn, som er født i Hvidovre, men jeg har hørt om ét. Så jeg ved godt, at de findes, hvidovremenneskene. Det kan lade sig gøre. Jeg ved det, selvom jeg aldrig har mødt eet eneste menneske, som har præsenteret sig og sagt: Jeg er fra Hvidovre. Hverken spagt hvisket det eller fremturet stolt. Ingen har sagt: Jeg har købt det fedeste rækkehus i Hvidovre. Næe, aldrig hørt det sagt. Så jeg er ligeglad med Hvidovre, ingen har trukket mit øje mod Hvidovre, ingen har skærpet mit øre med klagen af ordet, Hvidovre. Friheden ligger i Hvidovre. Har sin egen station. Jeg er ligeglad, hvad skal jeg med Friheden, hva’? Den flyver vel, det synger de jo. Hvor er det henne, hvidovremennesket? Hvor kan jeg møde det på min vej? Jeg møder alle mulige andre som fortæller om hvor de er fra, født, bor arbejder og elsker. Helsingør, Holbæk, Havnen, Hæslinge, Herlev, kan de sige, fx. Hvor er du fra? Ingen siger ‘Hvidovre’. Der e-r bare ingen som er fra Hvidovre. I hvert fald, når man spørger, så jeg er ligeglad og spørger ikke. Læg en note, hvis du er fra Hvidovre, send en mail, indryk en annonce. Hvem har nogensinde spillet i Hvidovrehallen eller fået en julegave, der skal byttes i Hvidovrecentret? Mon hvidovremennesket aldrig kommer ud, så det er nødvendigt at tage ind bagved Rødovre, Vigerslevvej og motorvejen for at møde det? Kan være, at Hvidovre er det nye Amager. Vi hører aldrig, aldrig om boligprisernes himmelgallop i Hvidovre eller om Hvidovreskandalen eller om borgmesterens flirt med først SF og så DF og måske endnu saftigere en ugift, utæmmelig mand med bandefrisure og sexede tatoos. Helt ærligt, det er som om, at alle glemmer Hvidovre. Måske er Hvidovre kendt for noget. Sexede tatoos? Eller kendt for ikke at være kendt. For at være glemt. Jeg er snart helt ligeglad, jeg indrømmer, bekender og tror, at jeg er en af dem, som er ligeglad med Hvidovre. Ak, jeg er et skammeligt uvidovrende menneske. Love, - o O o - Fredagsrytmik – ud på gulvet, vrik med hoften og føøøøl energien. Særligt dig, ja dig der, dig, som læser med fra jobbet – du skal jo alligevel varme fødderne op til juleparty, op og stå, vug med hoften og den anden hofte og så gi’r du den gas, ik … okay okay okay så: (… få du bare en lille fjer på, julebabe).Af Niels,
27. november 2009, 11:37 Hun er langt mere end eksalteret, en forbindelse af følelser giver hende aura af indre og ydre eloxering og af og til den dyrebareste lueforgyldning. Så skinner hun enestående smukt, tiltrækker smil og gnister i øjne. En anden sagde: Når vi lader vores eget lys skinne, inviterer vi ubevidst andre mennesker til at skinne med. Thank God it’s friday, you crazy diamond. Ja, også dig.Love, - o O o - Fredagsbonus fordi verden er i farver, også i november: Af Niels,
20. november 2009, 09:28 Han spreder og slikker solen ind. Tænk hvis selv det hvide i mellemskyggen bliver til brune tæer. Læner sig tilbage og ned mod dækstolens hårde træ, lige før mærkede han den opsugede middagshede gennem fliserne, av for en sjov gangart mens han balancerede med bakken, glas, køligt i kande med is, bog. Tre ting, to hænder. Bakke! selvom bogen måske kunne være holdt under en arm. Hm. Skyder solbrillerne ned fra issen og kigger op i det blå, højt deroppefra kommer varmen, højt deroppefra er livets betingelse, højt deroppefra er kilden til alt, men hvor kommer de små dansende prikker for øjnene fra, dem som særligt dukkede op, da han var yngre, dem som dansede i hans øjne som farver flød ud mellem to stykker glas i et lysbilledapparat, roligt, flydende – uforudsigelige i bevægelsesretning og tempo. Solen varmer livet op til en særlig fornemhed. Love, - o O o - Fredagsbonus, kig op: Af Niels,
13. november 2009, 11:13 Katten hopper elegant og tosset. Med bløde, fuldendte spring som om hver parketsamling er højt græs, det overspringes og kilder alligevel på maven. Hækkeløb stuen rundt. Og den ved jo intet om frit græs, slet intet om højt græs og højere himmel, sol og marker længere end øjne kan række. Hvad ved den om varme, klare farver, som skaber sommerdanmark og inddeler landet i felter set fra google earth, fra en lavtgående etpropellet eller med et ufokuseret blik fra et togvindue, ja det kan såmænd også gøre det, sådan et blik som ser og tager alt ind. Såmænd. Vattotter, aks, køer, åer, bække, træer, gærder, musvåger, harer, blåt. Metallisk stop, bugsering ind på færgedæk, olielugt, måger, 00-papir, frihed over Fyn, Gamle Lillebæltsbro, skæve spor, gadunk-gadunk, høje skrænter, Langaa alle skifter, det mystiske Aarhus som vender verden om til baglænskørsel og resten af rejsen er dyrket land og fuld knald på kornet. Turen hjem er aldrig den samme. Love, - o O o - Fredagsbonus, uden sammenhæng, men selv teksten er umf, bare skru op:
|
|
||
|
Copyright © 2010 Syvfold - All Rights Reserved
|
||||
Synes godt om!
Nyeste kommentarer