Jeg synger om aftenen
for dem jeg elsker først
for mig selv
og for det jeg ikke kan nåjeg græder i eget selskab
bløder virkelighedens kant
bag tunge øjenlåg
tegner jeg en umulighed
måske…måske er lykke en kombinationstone
et øjebliks harmonisk interferens
mellem det jeg lever
og drømmen om merejeg synger om aftenen
Synes godt om!
Yes!!!!!!!!!
(spot on!)
Tak Louise.
Mindre ER mere, jeg lærer det vel en dag.