Valentine

Vi har en kommunikationsassistent på arbejdet.

Når hun kommer stormende ind på kontoret er hun konsekvent klatøjet, fordi hun har forsøgt at lægge sminke på i bilens mørke, så de første femten minutter af hendes dag går med at lave kunstværket om, iføre sig nylonstrømper, skørt og stiletter.

Hun går i flamboyante kåber og bærer store, farvemættede roser på sine kjoler.

Hendes hår er et virvar af mørkerøde krøller der slanger sig ned over hendes korte fysik, som Rubens ville juble i fryd over, og hun griner så højt at storrumskontoret ovenpå kan høre det.

Hendes skuffer er fulde af parfumeprøver, håndlotion og renseservietter (hun har let til både smil og tårer, og hun bruger dem til at fikse efterfølgende makeupkatastrofer).

Hun hader og elsker uden blusel, er lettere fordrukken og altid den sidste der forlader festen.

Når ens forfriskningsritual består af shampoo og kopattesalve, og vinterklædeskabet iøvrigt kun rummer sort, gråt, brunt og blåt kan man ikke undgå at virke meget average joanne ved hendes side.

Men det er fint, for det er svært ikke at kunne lide hende.

Synes godt om!

Fjern at du synes godt om teksten