Et kapitel for sig selv

I sidste uge fulgte vi den strømlinede beretning om den stakkels Sten Graversen, der så frygtelig gerne ville have været psykolog, men i stedet kom i lære hos arkæologen Svend E. Kaabe. Denne Kaabe er imidlertid et helt kapitel for sig selv:

Han blev født i en nobel familie, og hans forældre de sa’e ham så tit: ”Når du bli’r stor og skal til at ha’ stilling, skal du få dig noget, der er absolut solidt”. Den sang havde Svend dog hørt før, så han besluttede sig for en karriere som arkæolog, idet han allerede fra barnsben havde været meget gammelklog og optaget af fortiden. I historietimerne fordybede han sig især i urtiden, men opgav snart emnet, fordi han blev forstyrret, hver gang det ringede.

I stedet kastede han sig over stenalderen, formentlig under indflydelse af en historielærer, der selv var et mosefund, og som benyttede enhver anledning til at fare i flint. Ved en af disse lejligheder gjorde Svend et fund, der skulle få helt afgørende betydning for hans liv. På selve hans 14 års fødselsdag faldt han nemlig over en stentavle med en helleristning af to mænd, der tog en lur.

Han slog sig alvorligt i faldet og var bevidstløs et par minutter, inden han kom til hægterne. Ved hægterne gik det op for ham, at han kom fra et hjem, hvor faderen hver dag tog en lur, mens moderen forsvandt ud i haven, og det forslåede fødselsdagsbarn fik den tanke – der var åbenbart næsten tale om en åbenbaring - at hans far og han selv måtte være direkte efterkommere af de to mandspersoner, som hende der Helle havde ristet engang i jernalderen.

Svend brugte derfor sine efterhånden veludgravede arkæologiske evner (først som voksen lærte han, at der snarere var tale om ”kompetencer”) til at gå i gang med slægtsforskning og kom herunder i kontakt med datidens førende skandinaviske ekspert på området, historieprofessor Ane Tavla fra Uppsala Universitet, der bl.a. er kendt for at have dokumenteret, at Jan Guillou i mange år rent faktisk har levet i fortiden, selv om han selv afviser påstanden.

Ane Tavla påtog sig at hjælpe Svend og via sine internationale kontakter (som hun havde i kraft af sin plads i Universitetsledningen) kunne hun relativt hurtigt oplyse, at Svend nedstammede fra Napoleon.

Det var måske ikke helt det, den unge mand havde regnet med, da han faldt over ristningen, og det viste sig da også at være en uheldig sprogforbistring, idet Ane Tavla i virkeligheden havde ringet og sagt, at han nedstammede fra sin nabo Leon.

Det forklarede ganske vist hullet i hækken, men således sluttede Svends interesse for slægtsforskning. I stedet vendte han tilbage til arkæologien og fik en fremragende karriere, der kulminerede med den legendariske opdagelse af en dinosaurusknogle i Dronningens askebæger under udgravningerne til en hidtil hemmeligholdt parkeringskælder og gangtunnel til Operaen, som Mærsk McKinney Møller havde fået tilsagn om. En plan, der siden måtte opgives, officielt fordi Henning Larsen havde begået fornærmet både majestæten (og hvad værre var også rederen) ved at konstruere nedkørslen fra 2. sal af Christian IX’s Palæ, men uofficielt fordi majestætens askebæger var blevet beslaglagt af et danefæ fra Nationalmuseet, der var bange for at ryge i en sparerunde.

Svend E. Kaabe underviser i dag pædagogstuderende på Rudolf Steiner Seminaret i sandkassetænkning, og for at supplere sin relativt beskedne findeløn har han det overordnede ansvar for, at Metro-byggeriet i København først kan igangsættes, når alle udgravningerne er foretaget med teske, tandbørste og pincet.

Synes godt om!

Fjern at du synes godt om teksten