Nyeste kommentarer

  • Husker du (2)
    • Delora Montiero: Fed up with obtaining low amounts of useless visitors to your website? Well i want to tell you about...
  • morgen-F (1)
    • Line: Sommer for faen. Tak for legen mens den var go.
  • Fej, for egen dør (2)
    • Torkil: Du har sikkert siddet på den grønne gren og spist hvedebrød hele pinsen :-)
    • Louise: Jeg hørte bøgen kukke pinsemorgen. Gøgen var grøn. Jeg ved ikke om det var godt eller skidt, rigtig eller...
  • Frem-med-ordbogen (5)
    • Niels: But in Piemonte we make the finest Alfa!

Kategorier

Even if it´s not broken - FIX IT!

“HVAD ER DER GALT MED DIG?!” Det rungede i hans hoved. Væggene omkring ham kastede ordene frem og tilbage imellem sig. Til sidst var der kun en summende stilhed tilbage. Han registrerede, at han holdt sit åndedræt tilbage. Og hvad så hvis han holdt op med at trække vejret. Det var alligevel ikke noget, han var herre over.  Det var en refleks, der sagtens kunne klare sig uden ham. Selv hvis han var hjernedød.

Han vidste ikke sine levende råd. Han plejede at være en handlingens mand. Han plejede at være initiativrig og uden en bekymring i verden. Og dog. Han havde lige mødt sin største frygt til dato. Utilstrækkelighed. Hun ville ikke mere, havde hun sagt. Og han havde endnu ikke forstået, hvad der havde ført hende frem til den beslutning. Han havde gjort alt. Sørget for alt. Alt. For hun ville have det hele. Og han var hendes middel til at nå målet. Det havde han nydt det meste af tiden. Hun var indbegrebet af den kvinde, han ville gøre alt for. Alt, hvad der lå indenfor hans rækkevidde, indflydelse og økonomiske grænser. Og så lige 10 % oveni. Råderummet var stort. Og hun havde jævnligt udfordret det. Når hun glemte sine cravings, var hun så forvandlet. Fin, feminin, skrøbelig. Hver en dna-streng i ham skreg og hylede for at komme til at beskytte hende, elske hende, skærme hende. Erobre hende. Det var efterhånden gået op for ham, at hun ikke turde give efter. Hun gav ham ikke lov.

Og nu var det kommet dertil, at hun ville have, at han skulle flytte. Med mindre han kunne blive på hendes betingelser. Dem kendte han godt. Og det var dem, han ikke længere fandt glæde og tilfredsstillelse i at leve op til. Selv ikke for sjov. Selv ikke for at få et glimt af hende inde under hendes skjold af pænt poleret overflade. Og hendes afskedsbemærkning denne gang, havde vækket ham. Der var intet galt med ham. Der var intet hos ham, der skulle laves om. Han var da så elskelig, maskulin og egentlig stereotyp som mand at det ikke kunne passe, at det skulle være forkert? Han ville gøre hvad som helst for at mærke en hengiven, blød, sødt duftende kvindes berøring. Mærke hendes anerkendelse af ham som mand og de vidunderlige glimt af nærvær og samhørighed, når deres blikke strejfede hinanden. 

Han bemærkede stilheden i sit lammede sind. Og den sitrende tomhed i sin krop. Han trak vejret dybt ind. Tog forsigtigt det 1. skridt i retning af hende. Han ville gøre hvad som helst.

http://www.youtube.com/watch?v=jErySliSYBc&feature=related

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>