10. januar 2010, 18:06 Jeg skylder min mor livet. Og min far velsagtens. Jeg skylder min ældste bror tak for at leve det. Livet, altså. (Tak!).
Jeg skylder min farmor tak, for gravhunden Ib og for så meget andet. Jeg skylder min morfar tak for at vise, at hvor der findes torne, gror der ofte også roser. Jeg skylder Henrik tak for min første forelskelse. Den fandt sted på en spejderlejr og var meget ærbødig. Og jeg skylder Rasmus tak for den første virkelige samhørighed. Det var stort, før det blev alt, alt for småt.
Jeg skylder Rikke tak for at lære, at uenighed ikke er farligt. Ikke altid, i hvert fald. Og tak til Steen for at lære mig, at holde af fysik. Trods alt (det holdt hårdt!) Jeg skylder Kirsten tak for meget. Tak Kirsten. Og Anne tak for at være Anne. Når man kan elske høns sådan som hun gør, så er man rummelig!
Jeg skylder velsagtens også Jytte tak. For husly. Selvom jeg ikke føler tak. Nemmelighed. Jeg skylder Benny tak af hjertet. Where ever you might be. Og alle de andre der blev, da jeg selv forsvandt. Tak for jer.
Jeg skylder Kristian tak. (Du ved selv hvorfor). Og Dorte. Susanne. Jeg ved, jeg trak tænder ud – så tak!
Jeg skylder Lars alt. Næsten. Eller det han fandt for mig. I mig. Stadig finder i blandt.
Jeg skylder B tak. Bare fordi. (Og for strømperne der, som alt andet hun giver, varmer). Tak til L for at ramme plet. Også de ømme. Pletter. Jeg skylder Suzanne Brøgger tak. For Tone. Hvis der er plads til Tone, er der også plads til alle os andre. Og en tak til Ursula for inspiration. Igen og igen. Og ikke mindst tak til Niels. For invitationen. Dengang.
Jeg skylder Michael tak.
Ja!
Der findes regninger, man glæder sig ved at betale.
Så tak!
Synes godt om!
Tags:
Selvtak!
tak selv, for indsigt.