Reality sucks

Jeg er den arktiske isbjørn, som ikke var inviteret til COP15. Fra min fladskærm siddende ved Julemandens højre hånd fulgte jeg de mange dages løkkelige stunder og hedegaardske begivenheder. Hvad skal jeg – en enkelt lille isbjørn – tro og mene om det hele? Helst svømmede jeg dagligt rundt og fiskede ubekymret mine fisk, åd mine sæler og hjalp Julemanden hist og pist med at performe det kolde perfekte Nord. Men alene på min isflage driver jeg dagligt rundt og ser til, hvordan verden i øjeblikket evolutionerer. Jeg tænker i mit stille sind, at jeg måske og muligvis er den ‘nye Tyrannosaurus Rex’ – endnu en af apokalypsens myteomspundne ‘Naturens Konger’, som er dømt til udryddelse og forvisning. Men hvad ved jeg? Jeg er jo bare en isbjørn. Jeg tror, at jeg i stedet for at tænke så meget vil finde min DVD-boks med ‘Venner’ frem og se det afsnit, hvor Ross er i Kina og ved et uheld fortæller Chandler Rachel, at Ross er vildt forelsket i hende, men da Ross kommer tilbage fra Kina har han fundet en ny kæreste ved navn Julie, og det gør Rachel sygeligt jaloux. Senere fortæller hun Ross, hvad hun føler og deres forhold vokser, og bliver til en masse hede affærer. Monica falder for en flot ældre øjenlæge, som hun har kendt i hele sit liv, fordi det er hendes forældres ven. Han er 21 år ældre end hende! Phoebe finder ud af, hvem hendes rigtige far er, og hvor han bor, men da hun tager op for at besøge ham, tør hun ikke at gå ind til ham og ender med at lade være med at besøge ham. Reality sucks.

Synes godt om!

Fjern at du synes godt om teksten