Frostbidte kinder, knæfald for diamanttræer, smilende lys gennem fedtet rude, brun sæbe i kryds, isbaner før kryds, baghjulstrunkken bagdelsdans og i radioen tales om ’storm’ imens fnug daler roligt i nærmest perfekt lodrette baner med snevejrets hypnotiske ynde. Inde tales global opvarmning med forkølede sorte, brune, gule og røde næser. Herrer Præsidenter og fruer Regeringschefer, for 14 vintre siden var her arktisk, vejene lå som dybe dale i bunde af diger som skar i snelandskabet. Vidste De, at 14 vintre er gennemsnittet for, hvor længe den hvide jul lader os vente, os her? Vidste De, at vi slet, slet ikke kan vente så længe. Hører De. Vi kan slet, slet ikke tåle at vente så længe. Vi er skabt til sne og vaskere og sjap og pudder og istapper i solen. Tag det med i Deres aftale eller i den næste – flere hvide vintre hér. Merci. Thanks a lot. Get out there inden De gets out of here, her gør vi det med varme sokker (måske to par), tætte støvler, ulden trøje, hue, halstørklæde, goretexhandsker, fleece, foret anorak. Mindre størrelser lynes inde i flyverdragt og maskinstrikkede elefanthuer. Større i elefanthuer tisser på liggeunderlag. Hvid vinter med masser, masser og masser af sne. Det er godt for Deres forkølede røde næse. Glædelige kolde og så varme kinder. Engle med ryggen nedad. Mænd med rul og skub og gulerod. Også syd for polarcirklen vendte de lyse nætter smilende tilbage. God rejse hjem. Forrygende forårsligt i øje og skævt smil. Yes we can!
Love,
Niels

Dejligt, smukt og tankevækkende skrevet, Hr. Niels! Love lige lukt tilbage til dér, hvor det kom fra. Fra dig.