Søndag lader de nu i de næste 30 sekunder underligt sammensatte ord fylde det nederste lag af dit decemberramte bevidsthedsniveau med et umuligt digt a la 5. klasse:
betingelsesløs
kærlighedsknøs
forelsker sig i
sød tøs
og sorgløst
går han hvileløst
og modstandsløst
omkring
og tøsen ler
mens vejret sner
HAN
gør slet ingenting
i drømmedøs
så åndeløs
hun mageløs
han søvnløs
roser er røde
violer er blå
jordbær er søde
og hun var ligeså
men ak
skidt det gak
hjertet knak
for knøsen trak
… det korteste strå.
Synes godt om!
!
Man skal ikke glemme, at banaliteter ofte er banaliteter fordi de er tilbagevendende og meget betydningsfulde problemer.
Kærligheden er sgu da en svær størrelse. Eller al for simpel ?
Du er en genial vikar
Gran i håret og god søndag til alle!