Nyeste kommentarer

  • Husker du (2)
    • Delora Montiero: Fed up with obtaining low amounts of useless visitors to your website? Well i want to tell you about...
  • morgen-F (1)
    • Line: Sommer for faen. Tak for legen mens den var go.
  • Fej, for egen dør (2)
    • Torkil: Du har sikkert siddet på den grønne gren og spist hvedebrød hele pinsen :-)
    • Louise: Jeg hørte bøgen kukke pinsemorgen. Gøgen var grøn. Jeg ved ikke om det var godt eller skidt, rigtig eller...
  • Frem-med-ordbogen (5)
    • Niels: But in Piemonte we make the finest Alfa!

Kategorier

Helt hen i vejret

Det er efterhånden svært at komme uden om klimatopmødet. Og som tiden nærmer sig, bliver det umuligt bare at komme i nærheden af det, da den hjemlige frygt for uroligheder som bekendt er væsentligt større end frygten for det globale klima. Især udsigten til overhovedet at få besøg af statsoverhoveder bekymrer en række virksomheder og myndigheder.

Post Danmark råder allerede nu kunderne på Amager til at sende juleposten i november, da man ikke kan garantere for postforbindelsen fra øen, hvis Obama dukker op igen.

- Det er ikke på grund af vejspærringer og brolukninger, men fordi vi ganske enkelt ikke har kapacitet til at håndtere de mange mærkesager, præsidenten rejser rundt med, hedder det i en presset meddelelse fra Post Danmark, der stadig kæmper med at omdele finanspakken til rette modtager.

Det er ikke kun postforbindelsen, der er i fare. Pressen kan heller ikke denne gang garantere for jordforbindelsen, hvis Air Force One lander på Obamager, og politiet har set skriften på væggen og forudser, at det kan blive nødvendigt at stave sig frem, hvis man ikke får lov at tage alle demonstranter i opløbet.

I Forsvaret er man kede af, at der skal være fokus på klimaforhold netop nu, hvor det er kommet frem, at flere officerer i Forsvarsstaben er steget i graderne, mens andre er helt ude i kulden.

- Jeg har ikke noget at sige til mit forsvar, før jeg har set sidste afsnit af Forbrydelsen II, siger forsvarsminister Søren Gade.

Regeringen har dog storstilede planer om at udvide det jyske motorvejsnet for at få køerne væk fra vejene:

- Køerne udgør et kæmpe problem og lukker CO2 ud i et omfang, der er langt, langt værre end bilernes forurening, udtaler en folketingspolitiker, der ønsker at være anonym, men normalt anses for at være en ekspert i at lukke gylle ud.

Det private erhvervsliv betragter klimamarkedet som det afgørende springbræt til at vende finanskrisen, og en række virksomheder er klar med produkter, der udnytter de nye vinde, der vil blæse.

Entreprenørd-virksomheden Molesto vil f.eks. reducere udslippet af drivhusgasser til fordel for de mere miljøvenlige biogasser og tilbyder derfor gratis ombygning af drivhuse til biografer:

- Det er altså ikke bare gas, fniser virksomhedens grundlækker, Katja Molesto.

DGI Byen præsenterer snart et splinternyt badeanlæg, hvor man kan få en permanent eloxering af huden, så man bedre kan modstå den globale opvarmning. Man tilbyder endda at indfarve huden i forskellige nuancer, hvilket allerede har indbragt ”Årets Integrationspris” fra Dansk Folkeparti.

- Vi har kun fået positiv respons, bortset fra solariesektoren, der ser ud til at gå en mørk fremtid i møde, fortæller bademester Keld R. Kold.

- – - – - – - – - – - – - -

Her på syvkold.dk vil vi de kommende uger se nærmere på klimatopmødets konsekvenser for de millioner af danskere, der blot ønsker at være i fred.

1 comment to Helt hen i vejret

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>