3. november 2009, 23:02 Det regner rigtig meget, når det er november og det regner rigtig tit på tirsdage i november. November er mørket der trækker sig sammen om os, minder os om, at det kun går nedad nu, dækker os med rådnende blade, iskoldt mørkebrunt mudder, vinterdæk på todolisternes uendelighed og det første varsel om sne.
Hvad helvede kan man fremtvinge af åndsprodukt når ens fingre er valdne af glemte vanter, lungerne ømme af vedvarende hoste og ørene røde af stedvis frost? Når det tapdrypper fra egne og andres næser, når vinden har bidt lunser af grålige kinder og når spejlbilledet i dagligvarebutikkens vægudsmykning, viser ophængt, udhængt, udtrængt og især tydelige sorte rande, i det neonkvalmende lys?
Alle måneder har en skønhed; var der engang én der sagde til mig. Jeg synes det var forførende poetisk og lettere naivt, men tog mig i at kigge efter skønheder i lortesorte januar-morgener og på kanten af syrekolde marts-eftermiddage. Jeg fandt faktisk lidt alle steder. Bare ikke i Februar. Udover længden.
I dag på vej henover en parkeringsplads i modvind og småregn, forsøgte jeg at forære dén lille stump lyspoesi videre, men vinden tog mine ord og smakkede dem ned i en vandpyt midt på vejen; netop som der kørte en sortglinsende bil forbi og sprøjtede vand på alt det, der i forvejen var vådt. Så meget for dét.
Men det gør nu ikke spor, for selv om det i det hele taget regner ret meget i november, er november ganske køn. Selv i regnvejr. Især hvis man ser farven på bladene, inden de smatter helt til mudder i starten af december; hvis man ser lyset på himlen klokken 15.36 og fem minutter frem, og hvis man husker at hoppe tilside for ordfyldte bilsprøjt på parkeringspladser i Bagsværd.
Synes godt om!
Tags:
Det var lige præcis den make-over min november trængte til på en tirsdag.
Amindeligheder – konstant modvind…
Modvind i november – se det er almindeligheder… Der skal ikke så meget til at smykke på en tirsdag i november.
Ikke hvis man vil det, Art
Hjalp det så på noget, Lenette?
Yup! Jeg har købt mit livs 1. sæt regntøj (o:
Hvis bare man kan det man vil, Line
Lenette, det kan da også smykke – på nogen
- Og hvis man VIL det man KAN.
- Novembervejret er heldigvis nemt at overstråle – selv i regntøj (c:
Det er jo et evigt dilemma, Lenette.
“Du kan det du vil; men vil du det du kan?” – Jakob Haugaard har udtalt det engang. Hvad med bare at gøre det, man har lyst til?
Særligt i regntøj, vil jeg mene. Smykker det på dig? Er der matchende gummistøvler?
Tja, at gøre hvad “man” har lyst til er en udfordring, når man samtidig naivigerer rundt i den kollektive ubevidstheds uskrevne regler om burde og skulle.
Gummistøvler er ikke en del af “smykke”sættet. Det har jeg ikke lyst til (o:
Tja, det kan du jo have ret i. Lyst er ikke altid foreneligt med normer og andres regler
Men samtidig er det vel med til at gøre “den kollektive ubevisthed” til et tåleligt sted at opholde sig?
Gummistøvler er ellers godt – men heller ikke en del af normen