|
||||
|
|
Af Maria,
 31. oktober 2009, 10:02 Begivenhed. Tableau. Pseudobegivenhed, til gengæld. Af Niels,
30. oktober 2009, 07:11 Måske ser jeg for meget tv. Undskyld så.
Tanke foran skærmen: Jo, dét var da en rigtig god idé. Måske en dommerundersøgelse? Zap! Og så endda lige over til Wozzi, som ikke blot er verdensklasse, 2. generationsindvandrer og gennemdansk, hun er også supersej og en kraftpræstation af fornyelse, energi, træning og vilje. WTG, bysbarn, du får et ekstra stort smil næste gang, vi ses. Love, - o O o - Frelsende fredagsbonus – let’s dance, baby: Af Lenette,
29. oktober 2009, 07:29 Virkeligheden? En pseudobegivenhed af de helt store Af Bitten,
28. oktober 2009, 12:41 Det var en bordfodboldturnering og en masse pot vil jeg tro. Der trak. Og hende den lyshårede som var splittet mellem hans to bedste venner. Som splittede venskaber omkring sig som hun så det. Plirrede med de mørkmalede vipper og perlede florlette intellektualiteter henover skoldhede teselskaber i gulvhøjde. Han havde set hende hos veninden. Foto på væggen og sorgløse kollegietider. Det var venindens vaskekælder. Det var i samme kælder turneringen fortsatte omkring bordtennisbordet nu. Han blev aldrig ældre. Men den aften håbede hun endnu. Tænkte at nattens forestående begivenheder endeligt ville nå ham med sandheden. Hendes sandhed indså hun nu. Alt for sent. Med åbne øjne. Så hun hilste smerten velkommen mens han bedøvede sin. På et tidspunkt kaldte hun. Forgæves. Og igen og igen. Og på et tidspunkt forlod han sin passion. For hende. Eller for dem. Eller for at få ro. Hvem ved hvad han egentligt gjorde. Hun gjorde ikke. Viste det sig. År senere. Med blanke øjne så han til. Og på et tidspunkt tav hun. Tav smerten ihjel bag lukkede øjne. Indtil nogen udefra gav op for hende. Eller tog over. Kæmpede den kamp færdig som hendes krop nægtede. Mens han så på. Selv i truslerne år efter refererede han aldrig igen til den nats begivenheder. Kampene. Pseudofødslen. Kun til hendes valg. Hendes fravalg af fravalg. Hendes tilvalg. Hendes tilsidesættelse af hans valg. Mulighed. Og de overlevede. Alle levede de. Hver sin sandhed derefter. Og før. ( Og det er ikke vigtigt at han ikke spillede bordfodbold. Som han ikke spillede sit instrument. Ikke skrev og ikke sang. Ikke betalte. Ikke kom og aldrig gik. X for ukendt. Talent v. realitet. Det vigtige var at hun havde et (fra)valg. At træffe. At hun gjorde det. Med sine himmelblå )
(Bitten er i-mellem-tid-en – bagud… undskylder og indhenter. Onsdagens indlæg postet torsdag.) Af Torkil,
26. oktober 2009, 07:37 pseudoabsurditet ['sœwdo-] meningsløs meningsløshed gr. pseudo- + lat. absurdus, af ab¹- + surdus døv, uvillig til at høre på noget. pseudoanæmi ['sœwdo-] bleghed uden blodmangel (se også MICHAEL JACKSON) gr. pseudo- + af gr. anaimia blodløshed, an- +æmi pseudobalanus ['sœwdo-] falsk penishoved (se også DILDO) gr. pseudo- +lat., af gr. balanos agern. pesudobegivenhed ['sœwdo-] 1. en måde, hvorpå man med et anstrøg af bitter sarkasme omtaler begivenheder, hvor man gerne selv ville have været til stede (”Melodi Grand Prix er én stor pseudobegivenhed”), 2. et udbredt udtryk til at nedgøre og latterliggøre andre mennesker og deres sunde interesser (”Melodi Grand Prix er én stor pseudobegivenhed”) gr. pseudo- + begivenhed. pseudok’si [sœwdok'si] vranglære (se også STRIKKEOPSKRIFT) gr. pseud- + -doksi. pseudolo’gi [sœwdolo'∫i] sygelig trang til at opdigte en bolig (se også LUFTKASTEL) gr. pseudo- + -logi. pseudomagnet ['sœwdo-] frastødende legeme med magnetisk virkning (se også PSEUDOBALANUS) gr. pseudo- + lat. magnes, af gr. magnēs, egl. sten fra landskabet Magnesia Af Louise,
25. oktober 2009, 08:18 Hun køber en pakke gummibånd og en pakke gær hver dag, når butikken åbner. Pengene er talt op på forhånd og de få indkøb puttes i en af de gennemsigtige poser, der hænger for enden af kassebåndet. Så går hun ud. Hun har længe samlet sammen. Ikke gummibånd eller gær, der bliver hældt i skraldeposen så snart hun er indendøre. Men de gennemsigtige poser, der knitrer så rart, når hun fingererer med dem. Hun har ikke tal på dem, men har vel de første mange tusinde. Der ligger de. På bordet, i skufferne, i skabene. En tid tog hun også af de endnu ubrugte Madame-poser hun kunne finde, rundt omkring på offentlige toiletter, men følte sig ikke tilpas med at stjæle. Så nu er det kun de gennemsigtige poser. De knitrer så rart, næsten som brændeknuder i en pejs. Når hun åbner skuffer og skabe, kan hun mærke varmen, der breder sig. Af Maria,
24. oktober 2009, 07:30 Der er blødt lys i stuen.
Udsigten ud over tag og stjerner er altid lige god, vinter, forår, sommer, eller som nu, efterår.
Der er pudsige planter alle vegne, genstande hjembragt til hende alle steder fra, og hendes ulmende, løvfaldsfarvede malerier.
Hun har en hel reol bare med kogebøger, og daguerotypier på klaveret.
Vasketøjet står til tørre i køkkenet, der altid dufter lunt af hvidløg, marsala og rosmarin.
På en kommode ligger der et billede hvor hun er i teatret, med svaj i det efterhånden grå hår, og en flammende rød kjole. Hun smiler.
Barnet og kæresten leger med instrumenterne, mens der udveksles nikotinkys på altanen.
De spiser frisk pasta med sydesalt-smør og hvid trøffel, og grin og talen i mund på hinanden er så lys at det næsten er parapsykologisk.
Grænsende til det unaturlige, næsten.
De blever enige om, at hvis et bryllup bliver større end at det kan finansieres for salg af mountainbike og pantflasker, så er det sådan set for dyrt.
At olivenbrødet hedder Jürgen.
At hun stadig ikke drikker hvidvin, og at barnets kæreste sætter pris på hendes hang til at forsyne resten af familien med børnetøj fra New York (fordi så kan hun ikke tage så meget med hjem til eget skab).
De siger ikke ret meget på vej hjem i sardindåsen. Smiler bare lidt, og stryger hinanden over håret.
Men der er heller ikke grund til at sige så meget.
Der er blødt lys i stuen. Udsigten ud over tag og stjerner er altid lige god, vinter, forår, sommer, eller som nu, efterår. Der er pudsige planter alle vegne, genstande hjembragt til hende alle steder fra, og hendes ulmende, løvfaldsfarvede malerier. Hun har en hel reol bare med kogebøger, og daguerotypier på klaveret. Vasketøjet står til tørre i køkkenet, der altid dufter lunt af hvidløg, marsala og rosmarin. På en kommode ligger der et billede hvor hun er i teatret, med svaj i det efterhånden grå hår, og en flammende rød kjole. Hun smiler. Barnet og kæresten leger med instrumenterne, mens der udveksles nikotinkys på altanen. De spiser frisk pasta med sydesalt-smør og hvid trøffel, og grin og talen i mund på hinanden er så lys at det næsten er parapsykologisk. Grænsende til det unaturlige, næsten. De blever enige om, at hvis et bryllup bliver større end at det kan finansieres for salg af mountainbike og pantflasker, så er det sådan set for dyrt. At olivenbrødet hedder Jürgen. At hun stadig ikke drikker hvidvin, og at barnets kæreste sætter pris på hendes hang til at forsyne resten af familien med børnetøj fra New York (fordi så kan hun ikke tage så meget med hjem til eget skab). De siger ikke ret meget på vej hjem i sardindåsen. Smiler bare lidt, og stryger hinanden over håret. Men der er heller ikke grund til at sige så meget. Af Niels,
23. oktober 2009, 08:03 I mange og kloge læsere. Fortæl mig gerne i en fart, for nu er jeg lidt træt af det: Hvad er det for et parapsykologisk fænomen, som gør, at selv velparrede sokker forsvinder én ad gangen, men skam dukker op lige så snart, makkeren er totalopgivet? Hva’? Et af vor tids helt store spørgsmål, som savner ph d-forskning og særligt åsyn fra kaosteoretikere. Og det er jeg sikker på, at vi er mange som mener. På en hot adresse i Russian Hill, hvor alt for få i vor tid går med blomster i håret, ligger vaskeriet The Missing Sock stadig. Det bedste navn i branchen. Dé indrømmer det! Strømpetyve, sokkenisser, hosehapsere – alle til hobe. Lad os så blive fri for den slags. Tak for ordet, to gange i dag. Yeah. Love, Af Niels,
23. oktober 2009, 06:06 Kære, Åndedrættet er en automatisk funktion. Når det hører op, dør vi ret hurtigt. Og når vi dør, forstummer åndedrættet. Når lungerne piver og hiver, når der er godt med lyd på, når næseborene udvider sig, når brystkassen galopperer, nakken er helt tilbage og munden åbner sig i et kæmpe ‘aaaah’ i en krampe af luft-ind, når vener og aterier larmer og bevidstheden er fokuseret åh så fokuseret, så er åndedrækket stadig lige så automatisk, men det føles helt, helt anderledes, så mærkes livets bevægelser i luften. For hulan, så mærkes livet jo. Så mærkes selvet, så er pulsen tæt på, så er der gang i mere end automatikken. Nogle skræmmes. De har det så godt, eller måske har de det lidt skidt nu, så de må blive siddende, de føler sig comfortably numb, i en slags ro, måske har de et liv med egne spøgelser og for at undgå at kalde det psykologiske udfordringer, for så skal der jo ske noget, forandres noget, så kan man jo kalde det parapsykologisk. Det er da også romantisk med spøgelser i gamle huse og sikke mange, som tror og mener, at der er mere mellem himmel og jord og bliver hængende dér imellem. Jam’n. Måske er der godt i rar, hyggelig hverdag med spøgelser og det hele. Autopilot og svævende forklaringer og syn af noget, som ikke er der. Der er andre. Eller andre gange. Andre gange eller andre mennesker jubler indeni, imens de næsten ikke kan få vejret og er lige ved ikke at klare den. Smiler mens de overtræder alle hastighedsgrænser og skal op efter luft. Og så ned igen for liiige. Sgu ikke så meget flatliner dér. Borderliner? Tosser? Eller ved de eller ønsker de eller indbilder de sig eller husker de blot, at der er mere. Mere i at tænke anderledes. Mere i at kigge rundt om hjørnet med det samme, mere i at være aktiv deltager i forandring. Fremfor forventning. Shyy. Stille, stille nu. Bare lidt. Shyy. Hør suset. Ryst den søde, livgivende frugt, passion – og hør suset. Af alt det, du rummer. Åh yaaah. Nå, nå. Nå da. Ja, ja. Godt så. Fuck det. Jeg vil også først og fremmest gerne have lov at fortælle dig, at der ikke længere er plads på richterskalaen til at beskrive hvor meget, jeg nyder at mærke dig vågne. Love, - o O o - Ørebonus (stor glæde fås ved at ’spole’ frem til 1:30 og tage tekst, sang og rytme cirka derfra, for jeg kunne blot finde denne ene udgave, som rimer lidt på særegen! Og så passer pengene nok): Af Lenette,
22. oktober 2009, 09:14 russisk roulette med ord bedre odds og flere skud i tromlen ord som skal noget bagefter og bare er med til at understrege det betydningsløse de er de ubudne gæster andre giver mening selv når det ikke er menningen nogle ord giver kuldegysninger de træder frem i tåger udsendinge fra en endnu ikke opdaget parapsykologisk verden den sidste af sin slags ens for dem alle er at det ikke er til at se når de bliver sagt og stadig efterlader de spor i kvantesuppen grødet og klæge uden smag uden lugt men med en fandens masse konsekvens frie fortolkninger oversættelser med et fint drys af misforståelser der kan kastes lys over ved den simple brug af opklarende spørgsmål eller andre verbale hjælpemidler og gestikuleren som et skuldertræk eller en mimik ord der er utilsigtet udsigtsløse indsigtsfulde ord i begyndelsen var ordet siges det og det er vist nok også skrevet ned gad vide hvad slutningen så gemmer på |
|
||
|
Copyright © 2010 Syvfold - All Rights Reserved
|
||||
Synes godt om!
Tags: 
Nyeste kommentarer