Centralnervesystemets centralkomité indkalder alle tropper til tjeneste.
De mønstrer til højre ret, ganske som de skal.
Drillsergeant Overjeg har stadig et og andet at brokke sig over.
Giver dem en (utvivlsomt tiltrængt) opsang inden de sendes i skyttegravene på en feltration af jordbær og Nespresso.
De slår sig lidt i tøjret over den stiletbefængte kampuniform, men ved truslen om disciplinærstraf klapper de de føromtalte høje hæle sammen.
Så er det bare ind i kampzonen, der dog lige p.t. mest ligner ingenmandsland (men det skyldes nok tidspunktet), uanset, når aftenen falder på er man lige støvet.
En sidemand hvisker “at ease, soldier”, men det har han ikke rang til at sige, så man fortsætter.
På et eller andet tidspunkt sætter fredsforhandlingerne vel spor.
Fordeling af Fortjent Ferie For Fuldtidsarbejdende Fruentimmere
har bevilget Frk. Lenette Corvenius ferie med øjeblikkelig og tilbagevirkende kraft. Efter de gældende principper, vedtægter, ”plejer”regler og forudgående præcedens fra fordoms tider, vil Komitéen uden tøven påberåbe sig retten til at pålægge medlemmet denne særdeles vigtige opgave. Komitéen vil se meget alvorligt på en eventuel misligholdelse fra medlemmets side.
Komitéen har haft med i sine overvejelser, at medlemmets ugentlige indlæg på www.syvfold.dk er ventet af den trofaste og støt voksende læserskare med store forventninger. Der gives derfor ligeledes dispensation til at ugens indlæg er skrevet af ovenstående Komités formand.
Komitéen vil ikke være imødekommende overfor klager, kommentarer, sure opstød og tilkendegivelser fra offentligheden i almindelighed i denne uge, da Komitéen vurderer, at medlemmet skal have absolut ro til at rekreere, redefinere og restituere sig.
Går du med en lille politiker i maven, og kunne du tænke dig at sidde i Folketinget efter næste valg? Så er det nu, du skal stille op til TV2’s næste store fredags-underholdningsprogram, der går i luften til efteråret: VILD MED POLITIK.
Vi skal bruge 10 deltagere, som hver vil få en kendt politiker som ”makker” i populære politiske discipliner som
- Mod (deltagerne skal gennemføre en halv times kritisk interview med Integrationsministeren)
- Kreativitet (deltagerne får 100 uspecificerede bilag og en blank kalender, som de skal udfylde)
- Dialog (deltagerne skal konkurrere om at få flest mulig nye Facebook-venner i løbet af en uge)
- Udholdenhed (optagelserne finder sted i Juelsminde den 12. august ved den årlige pælesidningskonkurrence)
- Troværdighed (deltagerne skal hver uge udstede 10 løfter for den kommende uge, hvoraf max. 2 må overholdes)
Efter hver af de første 7 runder skal ét par forlade konkurrencen, indtil 3 par er klar til Den Store Valgaften. Som i den virkelige verden er det seerne, der har de afgørende stemmer, men undervejs vil de blive kyndigt guidet af en centralkomité med de 3 populære spindoktorer Mogensen, Kristiansen og Qvortrup (Geisling).
Takket være en historisk og banebrydende sponsoraftale med EU-kommissionen vil den endelige vinder af konkurrencen være garanteret en plads i Folketinget efter næste valg.
Hvis du vil stille op, skal du sende os et billede af dig selv. Hvis du har lyst, må du også gerne skrive lidt om dig selv, men det er naturligvis ikke et krav for at blive opstillet.
Mail din ansøgning til vildmedpolitik@metronome.dk. Breve sendes til Vild Med Politik, Metronome, Jenagade 22, 2300 Kbh. S. Ansøgningsfrist 31. juli 2009.
Hyldeblomsterne strækker spøgelseshænder frem gennem krattet.
En baggårdssfinx sniger omkring i det høje, utrimmede græs i skovbrynet.
Benægtelsen lyser ud af den ”nej, I kan ikke se mig”.
Alting drypper af væde og har antaget en anden glaseret grøn, som mytologiske dybhavsvækster.
Vi er allerede gennemblødte.
Det siler ned ad din hals, tøjet klæber til mig og er så småt begyndt at dampe.
Alligevel sætter vi ikke tempoet op.
Dråberne slår ikke så hårdt inde under træerne, og det mærkes altid som en stakket frist til spadsereture.
Derfor bliver vi.
Længere inde mellem træerne tager mørket til.
I det fjerne er der en fugl der sender varselslyde, men det eneste der ellers er at høre, er vores skridt der knirker på gruset, og vores lidt overfladiske åndedræt.
Stopper ved en korsvej og kigger bare, ved godt at lige om lidt er det tid til at vende om og falde ind i rollen.
Vi sukker simultant, og begynder at gå tilbage mod vejen.
Åh tak. De har vist helt opgivet at ringe på. Tak igen. I stedet lå propagandaen i postkassen. Hvordan kan du overleve verdens ende? spørges.
Ude banker lyset ned. En vinterstorm blæste foden skæv, parasollen skulle nok have været taget af og på depot. Går alligevelt fint op og står kækt på sned. Hjælper ikke meget, varme lader sved væde tshirt. Af med den. Tavs mandehørm i skyggen.
Får jeg mon lyst til at leve så længe, at det giver postkassespørgsmålet relevans. Vil jeg gerne opleve valget mellem at gå til – endda sammen med resten af verden – eller overleve den. Sandsynligvis sammen med en flok frelste, retlevende.
Ikke en vind til at kæle med huden. Ikke en dråbe på himlen. Masser på kroppen. Hallo og haleluja for hallusinationen med enorme porers skybrud på arme, ben, bryst, balder – you name it. Naturens egen svedehytte – I like it. Drikker tre liter vand på en eftermiddag.
De skriver: Jesus Kristus gav sine disciple denne advarsel kort før han døde: “Hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: Hold jer vågne.”
Klog fyr. Nærvær, her-og-nu, dét tæller. Vær i nu’et, lev livet, oplev og vær til stede. Ren Zen. Vær vågen og på vagt! Råber flyeren med store bogstaver. Måske Jesus gik til karate. Han kunne nok smadre de fleste med sit nærvær. Ossu, Sensai!
Jeg fordamper i varmen, dyrker heden, lader den afgeare mit sind. Væren. Ingen omdrejninger, næsten.
Forsøger at se himlen uden de der pletter som er skabt i øjnene og som duver henover det blå. Forsvinder ind i barndom, i sommerminder og i sommerfremtid, fantasier, syn, sandhed, hvem ved. Dykker i indre varme. Døser, dvæler, drypper. Overvejer at vride huden, hænge den på snoren og skifte til en nystrøget, tør og vindduftende som nøgenlækkert sengetøj.
Dage efter kommer den hjem, den danske sommer. Milde briser danser kropshår smilende, lisende lyde på tagvinduet, kølende kærlighed sendt af lavtryk fra Østersøen og andre venner. Dagsmørke og torden. Bulder og brag.
Første gang jeg stødte på Morten Nielsen var i 1985. På LP’en ”Skærver og Skår” havde Erik Grip og Bent Lundgaard sat toner til tre af hans digte: ”Vi Sender Dansemusik Gennem Natten”, ”Stilhed Fra Længe Siden” og ”Gult Græs Mod Solen”. Besættende besættelseslyrik med en sitrende stemning fra en tid, der på én gang forekom lysår væk og foruroligende nær.
Morten Nielsen døde i 1944, blot 22 år gammel, som aktiv modstandsmand, da han formentlig blev ramt af et vådeskud. Han nåede kun at udgive én digtsamling ”Krigere Uden Vaaben” – men hvilken.
Foraarets Horisont (1943)
Verden er vaad og lys -
Himlen er tung af Væde …
Hjertet er tungt af Lykke,
lykkeligt nær ved at græde.
Måske var det tonen, du sagde det i. Måske var det tidspunktet, du sagde det på.
Måske var det ordene, du valgte eller de ord du undlod.
Jeg husker det ikke.
Men jeg husker, at jeg faldt. At jorden under mig forsvandt og væggene trak sig sammen. Jeg husker hvordan jeg på én gang følte mig rasende, svigtet, ydmyget og mere til. Og samtidig skamfuld, flov og såret.
Jeg husker, at jeg ville forsvare mig. Tage til genmæle. Jeg husker, at jeg ville forklare, afklare og rette op.
Jeg husker at min tunge sved, øjnene brændte – og at jeg intet sagde.
Jeg husker, at jeg vendte mig bort og gik og at ingenting igen blev det samme.
At jeg aldrig blev den samme.
Jeg husker, at du sagde, at det var fordi du holdt af mig.
Jeg husker, at du sagde det ”i al venskabelighed”.
Jeg husker, at jeg blev hård og kold, at min ryg længe efter formede et udråbstegn mod verden: ”Bliv fra mig !”
Klokken er 6 om morgenen, og hun er nok på vej til arbejde.
Jeg ser hende næsten hver dag, og det er smukke, gennemarbejdede, gyldne dage, der dufter som lindetræer og saltvand om aftenen og når det gryer.
Så let som cirrusskyerne ude over Øresund, så vågen som min dobbelte espresso, så brun som de hasselnødder jeg kommer til at samle når bladene igen begynder at falde.
Hun ligner hende den grønøjede pige på forsiden af National Geographic.
Hendes tæer er nøgne og neglene ligner det indvendige af en perlemusling.
Hendes hvide skjorte blafrer i vinden og falder ned over den ene bronzefarvede skulder.
Hun er så smuk at man skal være lavet af is for ikke at falde i staver og nynne viser om lyse nætter og milde briser.
18. juli 2009, 08:58 
Synes godt om!
Tags: 
Første gang jeg stødte på Morten Nielsen var i 1985. På LP’en ”Skærver og Skår” havde Erik Grip og Bent Lundgaard sat toner til tre af hans digte: ”Vi Sender Dansemusik Gennem Natten”, ”Stilhed Fra Længe Siden” og ”Gult Græs Mod Solen”. Besættende besættelseslyrik med en sitrende stemning fra en tid, der på én gang forekom lysår væk og foruroligende nær.
Nyeste kommentarer