Det var vinter. Det var koldt. Og.

Det var dengang vi boede på landet, min tidligere og jeg. Nedlagt landbrug. Halvdøde elmetræer og marker hele vejen rundt. Køer nede på engen og en lille bæk. Og en firesporet hovedvej A13 susende forbi, oppe for enden af vores fine lille grusvej. Bakket hedelandskab på den anden side. Om sommeren sad vi på lune aftener på den gamle gylletank og så på solnedgangen og musvågeforældrene, der lærte sine unger at jage. Ren idyl.

Vores grusvej var sådan en, i véd, med en skrænt på den ene side og bare glatte marker på den anden. Så nogle gange, når der var sne og frost og blæst om vinteren, så føg det ud over skrænten og ned på grusvejen. Så vi ikke kunne komme nogen steder. Vi var sneet inde. Det skete tre gange, tror jeg, mens vi boede der. Den første gang væltede vi hegnet og kørte ud over marken der var helt bar og flad som en pandekage. Ud på 13′eren, som altid var ryddet for sne meget tidligt om morgenen, og afsted på job.

Anden gang var marken ikke helt bar og vi var ikke sikre på at den gik med hegnet igen. Men så var det jo, at min eks var bidt af en gal mekaniker og på det tidspunkt gik og skruede lidt i en gammel 128′er for en kammerat. Og sådan en 128′er, den går igennem alt, så et par gange op og ned ad grusvejen med den og vi var på rette spor igen.

Tredie gang var vi ikke så heldige. Intet væltet hegn og ingen 128′er kunne redde os. Det havde sneet i 40 dage og 40 nætter og sneen stod i én stor drive på fem-seks meters højde, hele vejen op ad vores lille grusvej. Der var intet at gøre, vi måtte kapitulere og for en gangs skyld, var det os der boede på landet, der var indesneet, og ikke dem i byen, der var det.

Det var dengang jeg var forberedt på alt i mit køkken. Jeg havde altid, så jeg lige kunne smække en kage sammen. Eller en gryderet. Hvis der kom uventede gæster. Vældig organiseret var jeg. Så mens min eks gravede en sti til katten fra stalden til hoveddøren, bagte jeg lige en gang boller. Vi spiste dem med tandsmør og drak varm kakao til.

Vi havde det aldrig sådan rigtig godt sammen, min eks og jeg. Måske vi var for forskellige. Måske vi bare ikke passede sammen, jeg ved det ikke. Men lige dér, midt i vores indesneethed, lige dér var vi lykkelige.

Synes godt om!

Fjern at du synes godt om teksten