Viljeløshed

Mærk nu efter, gør.

Mellemgulvet bliver til kviksand, og arterierne fyldes med brusetabletter. Det syder i ørerne når man lytter efter.

Den tiltagende sitren i lårmusklerne og stakåndetheden der spreder sine små, sorte pletter over nethinden ind til man lukker øjnene.

Viljeløsheden der trækker i fødderne, synkende er man, tvivlende om man er en skude der er sprunget læk, rendt på grund eller isbjerg, eller en kerub i frit fald, brændt på vingerne som Ikaros.

Måske er man noget helt tredje. Malstrømmen ned gennem rygraden er der ihvertfald.

Og så overgiver man sig. Falder bagover med lukkede øjne, og holder i øjeblikket op med at tænke på hvor man lander, hvis man lander.

Om man falder eller letter, om det er i mørke eller lys.

Sie beisst und kratzt und tritt nach dir.

Suk.

Synes godt om!

Fjern at du synes godt om teksten