15. maj 2009, 09:52 Dengang syntes jeg, at det var noget værre l*rt. Det argeste møg. Et resultat af viljeløshed; se sgu da en malplaceret sigøjnerørering fx, hvad laver den og så på en mand? Men i dag er det inde i mig, og suger mig ind og jeg er den som er viljeløs og faldet for poppens charme og deler af ren og skær fredagsvenlighed gerne ud af smilende uvederhæftighed:
Jeg skal klippes inden jeg når dét stadie af krøller i nakken!
Synes godt om!
Tags:
Manden jeg med rationelle kalkyler ville dømme mere end ude, men som får mig til at vugge med hofterne og smile bredt, hvar gang jeg hører hans maskine.
Han får mig til at svinge med en særlig glad frekvens