Pigen Med Knækket

Læste at Stephen Hawking var blevet indlagt. Og kom til at tænke på Pigen Med Knækket.

Hun var 15 da hun rendte ind i hans navn første gang, og jeg kan huske at hun ikke slap ham det meste af vejen gennem gymnasiet. Han var selvfølgelig ikke den eneste, men hans var af de bøger der blev hængende på hende.

Bøgerne var bedre end biffen og mere berusende end alskens substanser. Nogen gange kunne man se hende tilbringe hele nætter med at gå rundt i gaderne mens det så ud som om neuroner og synapser dansede omkring i hendes knold, i et (mange gange forgæves) forsøg på at rumme konsekvenserne af det læste.

Mange gange når jeg kigger tilbage på det der lettere forpjuskede individ hun var i den alder bliver jeg faktisk en smule ilde til mode. Ikke fordi hun var et specielt grimt eller mærkværdigt individ, men mere på grund af det jeg udsatte hende for.

På den anden side, så var det sådan hun ville have det. Og jeg var ikke alene om det.

Jeg kigger på hende, og hun ser altid ud som om hun fryser.

Og det gør hun. Men hun mente det var verdens orden at fryse.

Hun ser en smule blegnæbbet og fjern ud, men det var hvad hun kunne. Havde det været i dag havde hun nok søgt tilflugt på en internetcafé, men dem var der ikke så mange af.

Når hun betragtede sine jævnaldrende, deres brune ben og farvestrålende tøj, deres kyssekvadriller og spirituøse seksture så det ud som om hun fik sidesting af anstrengelse, og så vandrede hun videre i en tusmørketid hvor der kun var Vitawrap mellem hende og det absolutte nulpunkt, derude, et eller andet sted i tomrummene mellem galaksehobene.

Hendes hoved var for tungt til hendes krop, hendes hals knækkede altid en lille smule mod venstre, men det virkede nærmere kvæstet end koket.

Jeg rendte ind i hende igen en dag for et halvt år siden.

Jeg så på hende og blev faktisk temmelig forbavset over hvor meget hun har rettet sig. Øjnene var de samme, og stadig lidt fjerne, meget af tiden, men ellers skulle jeg betragte hende meget længe for at finde hende den kvæstede, frysende inde bag solbrillerne, den knejsende holdning og tandpastasmilene til alle sider.

Men der kan selvfølgelig være sket så meget siden gymnasiet.

Synes godt om!

Fjern at du synes godt om teksten